Den grønne. Gør Verdensmål til Hverdagsmål. Science uge og eftertanke

Print Friendly, PDF & Email

Lidt nyt fra Agente Center

 

Kære Miljø- og Affaldsnetværk

Den Grønne. Kampagnen for at bruge de grønne spande og poser til madaffaldet er ved at være slut. Vi synes selv, vi er kommet ganske godt rundt med udstillingen i alle montre i stationstunnelen, opslag på facebook, der er set af mange tusinder, plakater i og omkring centeret, artikler i AP og en masse gode snakke. Om det så har rykket, må vi vente og se. Men mon ikke, det har bragt os lidt tættere på kommunens mål om, at 50 % af husholdningsaffaldet skal genanvendes i 2018 (og 60 % i 2020).

 

Nye grønne poser. Som bekendt er vi i Albertslund gået over til grønne poser af plast. De er både bedre, billigere og miljømæssigt skånsommere. Vestforbrændingen har haft dem i udbud, og de skulle være klar til at levere de nye grønne plastposer fra den 1. november. Ind til da udleverer de fortsat bioposer fra deres restlager - og bioposerne må også fortsat gerne bruges (også efter den 1. november), så de ikke ender som affald.

”Gør Verdensmål til Hverdagsmål” den 20. november.  I Agenda Centeret begynder vi nu at arbejde mere og mere med FN’s 17 Verdensmål. Det er de globale mål for en bæredygtig udvikling frem mod 2030. Ved at tage udgangspunkt i Verdensmålene, får vores lokale arbejde en tydeligere global dimension, ligesom Verdensmålene kan bruges som god inspiration i det lokale arbejde. Vores slogan er ”Gør Verdensmål til Hverdagsmål”, og vores bestyrelse har valgt 6 af målene ud, som vi i særlig grad vil arbejde med. Det hele skyder vi i gang den 20. november kl. 18.30, hvor vi inviterer til et møde i KB-salen. Her vil vi fortælle om Verdensmålene, og lægger op til en snak og ideudveksling om, hvordan vi håndterer Verdensmålene her i byen – som Agenda Center, boligområde, kommune og som borger.

Nu har I datoen. Selve indbydelsen med mere info kommer senere.

Skolernes science uge. Vanen tro har vi undervist adskillige skoleklasser i skolernes temauge uge 39 – science ugen. De har lært om vand, affald, ressourcer og klima, smagt plantefars og været på cykeltur til klimasikringer mm. rundt om i byen. Gode forløb, og i det hele taget udvikler vi hele tiden vores tilbud til skolerne.

 

Eftertanke oven på to meget forskellige somre. Måske har I allerede set den, men på AP’s net har vi for tiden en artikel liggende, der reflekterer over de seneste to meget forskellige somre, der stiller os overfor nogle meget forskellige udfordringer. På den ene side skal vi kunne håndtere en masse vand og på den anden side, skal vi kunne håndtere ekstrem tørke – og hvordan gør vi lige det og får noget godt ud af det? Se artiklen her:

http://albertslund.lokalavisen.dk/laeserbreve/2018-10-09/DEBAT-Eftertanke-oven-p%C3%A5-to-meget-forskellige-somre-3253117.html

 

 

Med venlig hilsen

 

Povl Markussen

Agenda Center Albertslund


Udskriv   Email