Print Friendly, PDF & Email

Sneregulativ

Print Friendly, PDF & Email

Godthåbsparkens snerydningsregulativ

 

Det er den enkelte parcel, som har pligten til at rydde stien ud for indgangen.

Denne pligt omfatter også bagsiden af huset, hvis man ikke har genbo til den side. Ellers kan rækken bagved risikere, ikke at få tømt renovation. Ligeledes skal stier ved enden af rækkerne, mod vej/sti og parkeringsplads også ryddes. (Rydningen skal være så bred, at barnevogne og renovationsopsamlingskontaineren kan få plads på stien)

 

Hvor skal jeg rydde for sne og salte/gruse?

Hvis der ikke er ryddet sne på stierne (se kort herover) vil renovationsvognene ikke kunne komme ned af stierne og beboerne som bor på disse stier vil ikke få tømt deres skraldestativer.

På kortet kan du også læse, hvor der skal ryddes for sne og saltes/gruses omkring dit rækkehus.

Selve indgangen og adgangsvej til skraldestativ/papir/pap/metal og flaskestativ skal også være ryddet.

I snerydningspligten ligger både snerydning og glatførebekæmpelse (saltning eller grusning).

Hvis avisbud, postbud, renovationsmedarbejder eller andre kommer til skade pga. at pligten ikke er opfyldt, er det den enkelte husejer, der er erstatningspligtig.

Ifølge loven skal du rydde dit fortov for sne og gruse eller salte så hurtigt som muligt, efter snefald. Ifølge retspraksis skal fortovet være ryddet i tidsrummet fra kl. 7 (kl. 8 søndag) til kl. 22. Hvis det har sneet om natten, betyder det altså, at fortovet skal være ryddet kl. 7 om morgen på hverdage og kl. 8 på søndage. Hvis en person glider på dit fortov på grund af sne og is og kommer til skade, kan han eller hun lægge sag an mod dig. (fra bolus.dk)

 

Vedr. parkeringspladser og veje

Ved parkeringspladserne er det beboerne, der har snerydnings- og glatføre-bekæmpelsespligten.

Grundejerforeningen sørger dog for, at fremmed entreprenør rydder parkeringspladserne for sne, ved særlig meget snefald.

På stamvejene Rytter-, Fisker-, Jæger-, Skytte-, Glente-, Falke-, Fasan-, Rype- og Tranehusene er det Kommunen der har rydningspligten.

Underkategorier