Der bliver delt information rundt fra Fibia til alle husstande i løbet af d. 3. og 4. dec efterhånden som vores faste omdelere kommer rundt. Informationen er et tilbud om at vi i grundejerforeningen kan få lavet og betalt et helt nyt fibernet. Nedenstående brev er delt rundt sammen med og er skrevet af bestyrelsen for at motivere og begrunde hvorfor informationen bliver delt rundt.

Meningen er at alle skal have materialet til d. 4 dec, men da det typisk tager et par dage at dele rundt til alle 834 grundejere vil nogen få materialet før andre.

Sammen med nedenstående skriv fra bestyrelsen var der også uddelt materiale fra Fibia. En bestillingsformular (hvis man ikke gør det online) og et mere generelt brev med yderligere information (klik links for at åbne filerne)

“””””””””””””””””””

Kære grundejere i Godthåbsparken.

Yousee har i mange år været leverandører af tv-signal på grundejerforeningens antenneanlæg. For nogle år siden betalte yousee for en opgradering af vores netværk, der gjorde det muligt at bruge det både til tv og internet.

Det er kun teknisk muligt at have en udbyder ad gangen på vores netværk, og da yousee har de mest attraktive tv-priser, har det været dem der har været vores leverandør.

Der har været spurgt til alternative løsninger, da nogen ikke er helt tilfredse med Yousee. Der har været nævnt bl.a. pris, service og hastighed. Vi har i grundejerforeningen undersøgt markedet flere gange, men hvis vi selv skal etablere et nyt net med højhastigheds fiber optiske kabler, så koster det i omegnen af 10 millioner/12.000 pr. husstand. Det er ikke realistisk at tro, at en sådan omkostning ville blive stemt hjem på en generalforsamling.

Nu har Fibia, uden etableringsomkostninger for grundejerforeningen eller den enkelte grundejer, givet os mulighed for at få etableret et fibernet i vores grundejerforening. Det er klart, at der er nogle betingelser forbundet med dette, de vigtigste er:

          Netværket forbliver Fibias ejendom og dermed skal de også vedligeholde anlægget.

          Der skal være tilmeldt mindst 500 af vores 834 husstande (100% frivilligt om man ønsker at tilmelde sig)

 

Hvorfor gør Fibia dette ??

Det er en langsigtet investering i os. Fibia tror på at fibernettet er kommet for at blive, og at vi har kun set starten. De vil gerne være vores foretrukne leverandør fremover.

Vi har valgt KUN at forfølge en aftale om levering af internet, da prisen for Fibias TV-pakke ikke på nuværende tidspunkt, kan måle sig med vores pris hos Yousee.

Fordele for den enkelte grundejer:

          Lavere pris på internet pris eksempel: Yousee 100/30Mbit: 269kr – Fibia 100/100Mbit: 169kr

          Mulighed for vildt hurtigt internet, til rimeligere priser.

          Bedre konkurrence på internet, mulighed for at vælge i blandt 2 forskellige udbydere.

          Bedre leveringssikkerhed, da TV og internet kommer på to forskellige netværk.

          Mulighed for tilkøb af udstyr til at sikre en bedre trådløs dækning i vores huse.

          Kun 6 måneders binding, så man kan altså få lagt fibernet i husstanden for det er svarer til ca. 1000kr.

          Betaling starter først når alt kører, og man kan nå at opsige Yousee, og dermed undgå dobbelt betaling for internet.


 

Ulemper for den enkelte grundejer:

          En ekstra installationsboks ved siden af den nuværende fra Yousee.

          Kabellægningsarbejde i grundejerforeningen.

          Hvis man har en webspeed.dk mail, vil den stoppe med at virke, med mindre man fortsætter med bredbåndsabonnement hos Yousee.

          Husstande der ikke er med i første omgang, kommer sandsynlighedsvis til at betale etableringsomkostninger, hvis de tilmelder sig efter netværket er etableret.

 

Vores aftale med Yousee, kører uændret videre på grundejerforeningens eget antennenet.

Tilmelding og information omkring processen, er vedlagt dette brev.

Det forventes, at der vil være åbent for tilmeldinger i 2-3 uger, hvorefter vi vil se på, hvor mange der er tilmeldt. Såfremt der opnås et tilstrækkeligt antal tilmeldte, er det planen at, Fibia vil opstarte installationsarbejdet hurtigst muligt herefter i det nye år.

Lynhurtigt internet kan blive endnu en fordel, for os der bor her i Godthåbsparken. For at dette skal blive en succes, har vi brug for alle jer, der længe har ønsket billigere og hurtigere internet, til at være ambassadører. Tag nu fat i naboen (også selvom i ikke kender dem) og hjælp dem med at få et indblik i fordele og ulemper.

Hvis der er spørgsmål til løsningen og hvad det betyder for lige præcis mig, så tag fat i Fibia på deres kundesupport og hør nærmere.

Bestyrelsen i Godthåbsparken

 

Tilbud om internet fra Fibia