Hus- og ordensregler 

Hus- og ordensregler 

Generelt 

Alle må vise hensyn, vi er jo alle interesserede i at have det godt og afslappet i vore boliger.  Samtidig er vi forskellige, kan have normer for, hvad man kan og ikke kan, og vi har sikkert også  forskellige tolerancetærskler. Man har det altid bedre ved at snakke med hinanden om eventuelle  problemer og uoverensstemmelser. Irritationen bliver større, hvis man går og gemmer på den.  Støjende adfærd må ikke være generende for de omkringboende. 

Skån de grønne anlæg – Alle vil gerne bo i et pænt kvarter. Bestyrelsen og de enkelte områder har  gjort sit til at skabe en god bebyggelse, og hvis beboerne og især børnene til daglig vil gøre deres til  at værne om beplantningerne og de kollektive anlæg, kan man fortsat have en pæn bebyggelse. Det  er den enkelte beboer forbudt at fjerne eller plante noget i fællesområdet. 

1. Den enkelte parcel:

Den enkelte parcel skal vedligeholde sine facader, herunder skur og hegn på en sådan måde at  området som helhed fremtræder velholdt. 

2. Støjende arbejde:

Skal du slå søm i vægge eller foretage andre arbejder, som vil medføre støj, eksempelvis brug af  boremaskine skal dette foregå indenfor tiderne: 

Hverdage fra kl. 8.00 til 19.30 

Lørdage, søn- og helligdage fra kl. 10.00 til 18.00 

3. Musik:

Benyttelse af radio, fjernsyn, grammofon, båndoptager og musikinstrumenter skal ske med  fornøden hensyntagen til naboerne ved at dæmpe ned, så De ikke Forstyrrer andre beboere. I  særlige tilfælde skal De sikre Dem, at naboerne er indforstået med støj efter kl. 24.00. HUSK ikke at spille for åbne døre. Se i øvrigt politivedtægten i kommunen. 

4. Boldspil:

Boldspil op ad husgavle er forbudt og henvises derfor til de dertil indrettede områder. 

5. Knallertkørsel mv.:

Al brug af hjælpemotor på stisystemet er forbudt. Herunder knallert, motorcykel og bil. Herfra er  dog undtaget kørsel med foreningens arbejdsredskaber. Det er forbudt at køre på cykel i bede, på  fortove og på græsplæner. 

6. Hunde:

Hunde skal holdes i snor og deres efterladenskaber skal fjernes med det samme – (husk  plastikposen).

Scroll to Top