Der bliver for tiden lavet drift og vedligehold på legepladserne. Derfor vil man se folk fra Kompan, der arbejder i hele GP. Nogle af legepladserne vil være midlertidigt ude af drift, mens der arbejdes på dem. Arbejdet forventes at være afsluttet sidst i maj.
Hvorfor sker det nu? Der blev lavet legepladsinspektion sidst i 2022. Efter gennemgang af rapporterne blev disse sendt i udbud hos legepladsfirmaer. Tilbuddene blev gennemgået og Kompan vandt udbedringsarbejdet denne gang.
De medlemmer af bestyrelsen, der arbejder med legepladserne, har i samarbejde med ejendomslederen og Kompan gennemgået alle 27 rapporter og tilbud og rettet dem til af 3 omgange. Det er dyrt at vedligeholde legepladser, og vi vil sikre os, at det vi får lavet, bliver lavet mest fornuftigt.
Ved den grundige gennemgang af rapporter og tilbud i sammenhold med de fysiske legepladser fandt vi flere ting, som vi ændrede omfanget af, og ting, som vores egne folk kan lave, samt ting, det ikke kunne betale sig at reparere.
Dette grundige arbejde mellem ejendomslederen, bestyrelsen og Kompan har gjort, at vi har fået nogle nye legeredskaber, lagt nogle af legepladserne om og sparet ca. 20% på det oprindelige tilbud.
Ejendomslederen Troels overser nu udførslen af projektet. Har man spørgsmål eller bekymringer til arbejdets udførsel, skal man henvende sig til Troels på kontoret.