Bestyrelsen fik hen over sommeren 2022 gennemgået alle GPs legepladser for fejl og mangler. Vi har nu modtaget rapporten på denne gennemgang og er i øjeblikket ved at indhente tilbud på, hvad det vil koste at reparere de skader, der er konstateret. Derefter vil bestyrelsen holde et møde med det udvalgte firma, som skal foretage reparationerne. Vi vil gerne gennemgå det hele ude på legepladserne, da vi godt vil danne os et overblik over, om der er nogen af reparationerne, vi selv kan stå for uden at gå på køb med sikkerheden.